Find den rigtige termisk kamera — ét sted

Bedste tilbud lige nu

Alle termiske kameraer (25)

Termisk kamera: hvad det kan, og hvad det ikke kan

Et termisk kamera viser varme som et billede. Det opfanger den infrarøde stråling, som alle overflader udsender, og oversætter den til farver, så du kan se temperaturforskelle med øjnene. Det er derfor, du kan finde en kuldebro i en ydervæg, et rør i gulvet eller en klemme i eltavlen, der er ved at brænde af — uden at røre ved noget.

Lige så vigtigt er det at vide, hvad et varmekamera ikke kan. Det ser ikke gennem vægge. Det ser ikke gennem vinduer — glas er uigennemsigtigt for den bølgelængde, kameraet arbejder i, så du måler ruden, ikke rummet bagved. Og det måler overfladetemperatur, ikke hvad der sker inde i konstruktionen. Alt, hvad et termisk kamera fortæller om det skjulte, er en slutning, du selv drager ud fra mønstre på overfladen.

Hvad bruger man egentlig et varmekamera til?

Anvendelserne falder i nogle få grupper, og de trækker udstyret i hver sin retning:

• Bygning og bolig: manglende isolering, kuldebroer, utætheder omkring vinduer og døre, gulvvarmeslanger, fugt og rørbrud.
• El og teknik: overophedede sikringer, dårlige forbindelser i tavler, belastede motorer og lejer.
• VVS og køl: at følge rør, finde tilstopninger, tjekke radiatorer.
• Natobservation, jagt og friluftsliv: at se dyr og mennesker i mørke.

Skal du finde et gulvvarmerør i dit eget hus én gang, er behovet et helt andet end en elektrikers daglige brug. Køb efter opgaven, ikke efter specifikationsarket.

Opløsning: den specifikation der betyder mest

Et termisk kameras opløsning er antallet af målepunkter i selve detektoren — ikke størrelsen på det billede, det gemmer. Det er den enkeltspecifikation, der afgør mest, og den er også den dyreste.

Lav opløsning giver et groft billede, hvor små detaljer smelter sammen med deres omgivelser. Det gør ikke bare billedet grimt: det gør målingen forkert. Er et varmt punkt mindre end det, en enkelt pixel dækker på den afstand, blander kameraet det varme punkt sammen med den kolde baggrund og viser en temperatur midt imellem. Derfor kan man ikke måle en lille, varm klemme på afstand med et groft kamera.

Vær opmærksom på markedsføringen her. Mange billige termiske kameraer angiver en høj "billedopløsning", der er regnet op — interpoleret — fra en langt mindre detektor. Det ser pænere ud, men der kommer ikke mere information ind. Kig efter detektorens faktiske opløsning.

Termisk følsomhed — hvor små forskelle kan varmekameraet se?

Følsomheden angives ofte som NETD og måles i millikelvin. Tallet fortæller, hvor lille en temperaturforskel kameraet kan skelne fra sin egen støj. Jo lavere tal, jo finere nuancer.

Til at finde en glohed sikring betyder følsomheden ikke meget — forskellen er enorm. Til bygningstermografering betyder den alt, fordi forskellene mellem en velisoleret og en dårligt isoleret vægflade kan være ganske små. Et ufølsomt kamera viser dem som et fladt, støjet billede uden mønster.

Temperaturområde og nøjagtighed

Alle termiske kameraer har et interval, de kan måle indenfor. Til boligbrug er det sjældent en begrænsning. Skal kameraet bruges til motorer, udstødning, ovne eller andet varmt, skal du tjekke, at den øvre grænse rækker — og at kameraet ikke bare stopper, men faktisk måler pålideligt op i toppen.

Nøjagtigheden angives typisk som en tolerance, og den gælder under producentens forudsætninger. I praksis er det sjældent kameraets egen nøjagtighed, der er problemet. Det er emissiviteten.

Emissivitet: den fejlkilde de fleste overser

Forskellige materialer udsender infrarød stråling forskelligt ved samme temperatur. En malet væg, et stykke træ og en blank metalflade kan være lige varme og alligevel se helt forskellige ud på et varmebillede. Blanke og polerede overflader er værst: de udsender lidt selv og spejler til gengæld omgivelserne, så kameraet reelt måler noget helt andet, end du tror.

Derfor har bedre termiske kameraer en indstilling for emissivitet, som du sætter efter materialet. En almindelig løsning i praksis er at sætte et stykke mat tape på det blanke emne og måle på tapen i stedet. Har kameraet ingen emissivitetsindstilling, kan det stadig fint bruges til at sammenligne flader af samme materiale — det er absolutte tal, du skal være varsom med.

Objektiv, synsfelt og fokus

Synsfeltet afgør, hvor meget du får med. Et bredt objektiv er nemt indendørs, hvor du står tæt på væggen; et smallere giver flere pixels på motivet, når du måler noget på afstand.

Fokus er værd at kigge efter. Mange enkle termiske kameraer har fast fokus, hvilket er ubesværet, men også betyder, at du ikke kan skærpe billedet. Et uskarpt varmebillede er ikke bare grimt at se på — det udtværer temperaturerne og gør målingen upålidelig. Manuel fokus er en af de opgraderinger, man sjældent fortryder.

Kombineret varmebillede og almindeligt kamera

Rene varmebilleder er svære at tyde. Væggen, døren og kontakten ser ens ud, når alt har samme temperatur, og så er det svært at forklare bagefter, hvor det varme punkt egentlig sad.

Derfor har mange termiske kameraer også et almindeligt kamera indbygget og kan lægge det synlige billedes konturer oven på varmebilledet, eller vise de to side om side. Det er en reel hjælp både i felten og i dokumentationen. Producenter som FLIR, Testo, Bosch, Fluke, Hikmicro og Seek Thermal har hver deres udgave af funktionen med hvert sit navn.

Termisk kamera til mobilen eller et selvstændigt kamera?

Der findes to former. Mobilkameraer sættes i telefonens stik og bruger telefonens skærm og app. De er kompakte og billige for den opløsning, du får, og de er en god vej ind i termografering. Til gengæld er du afhængig af telefonens batteri og af, at appen bliver ved med at blive opdateret — og det er sjældent noget, du vil have i en beskidt eltavle.

Selvstændige termiske kameraer har egen skærm, eget batteri og typisk et robust hus med gummikanter. De er hurtigere at have i hånden, tåler at blive tabt, og de har oftere de indstillinger, der gør en måling til mere end et farvet billede. De koster til gengæld mere.

Skal kameraet med på arbejde hver dag, peger det på et selvstændigt kamera. Skal det bruges nogle weekender om året, gør et mobilkamera ofte arbejdet.

Billedfrekvens og bevægelse

Billedfrekvensen afgør, hvor flydende billedet er, når du bevæger kameraet. Til stillestående måling på en væg eller en tavle er det underordnet. Skal du scanne et område i bevægelse eller følge noget, der flytter sig — dyr i mørke, en roterende maskine — bliver en lav billedfrekvens hurtigt trættende og slørende. Bemærk, at en del modeller sælges i udgaver med bevidst begrænset billedfrekvens.

Termografering af boligen: sådan gør du det rigtigt

Et varmekamera viser kun noget, hvis der er en temperaturforskel at vise. Derfor er det, der afgør resultatet, ikke kameraet — det er, hvornår og hvordan du måler.

Termografering af klimaskærmen gøres om vinteren, hvor der er en tydelig forskel mellem inde og ude, og typisk indefra. Sollys på en facade i timerne forinden ødelægger målingen, fordi materialer varmes op forskelligt og afgiver varmen igen i deres eget tempo — derfor måles udvendigt helst efter en overskyet, kølig periode. Regn, blæst og fugtige overflader forstyrrer også.

Husk, at kolde pletter kan skyldes flere ting: manglende isolering, en kuldebro i konstruktionen, luft der trækker ind, eller fugt der fordamper og køler overfladen. Kameraet viser mønsteret; det er dig, der skal tolke årsagen. Skal termograferingen bruges som dokumentation i en byggesag eller ved en handel, hører opgaven hjemme hos en fagperson med uddannelse i termografi.

Termisk kamera til jagt og natobservation

Termiske kameraer og kikkerter til jagt og observation er en kategori for sig, bygget til at finde varme kroppe mod kold baggrund på lang afstand. Her vejer detektionsafstand, billedfrekvens og batteritid tungere end præcis temperaturmåling — de fleste af dem måler slet ikke temperaturer på en brugbar måde.

Reglerne for, hvornår og hvordan termisk udstyr må bruges i forbindelse med jagt, er fastsat i lovgivningen og kan ændre sig. Undersøg de gældende regler hos myndighederne, før du køber udstyr til det formål — ikke bagefter.

Hvad koster et termisk kamera, og hvad får du mere for pengene?

Prisspændet er større end i næsten nogen anden værktøjskategori. I den billigste ende finder du mobilkameraer og enkle håndholdte modeller med lav detektoropløsning, fast fokus og få indstillinger. De kan udmærket vise dig, at gulvvarmen ligger, hvor den ligger, eller at der trækker koldt ind ved terrassedøren.

I mellemklassen stiger detektorens opløsning, følsomheden bliver bedre, du får emissivitetsindstilling, fokus, ordentlig lagring af billeder og et hus, der tåler en byggeplads. Det er her, de fleste håndværkere lander.

I den dyre ende betaler du for høj opløsning, udskiftelige objektiver, laboratoriemæssig nøjagtighed og software til rapportering. Det er professionelt måleudstyr, ikke et bedre gør-det-selv-kamera.

De fejl, folk oftest begår, når de køber termisk kamera

• At købe på interpoleret opløsning. Kig på detektoren, ikke på det opskalerede tal.
• At tro, man kan se gennem vægge og vinduer. Det kan man ikke.
• At vælge et kamera uden emissivitetsindstilling og så måle på blankt metal.
• For lav følsomhed til bygningstermografering, hvor forskellene er små.
• At måle på det forkerte tidspunkt. Det bedste kamera viser ingenting uden temperaturforskel.

Robusthed, batteri og vedligeholdelse

Skal kameraet med ud, hvor der arbejdes, betyder tæthed mod støv og vand, faldsikkerhed og en linse, der er beskyttet, mere end nogen specifikation. Linsen på et termisk kamera er ikke almindeligt glas og har en belægning, der ikke tåler at blive tørret af med hvad som helst — følg producentens anvisning, og lad være med at bruge sprit og køkkenrulle på må og få.

Tjek også batteriet: om det kan udskiftes, eller om kameraet er kasseret, når det er slidt. Måleudstyr, der bruges professionelt, kalibreres desuden med jævne mellemrum hos producenten eller et laboratorium — hør, om der findes en kalibreringsordning til den model, du overvejer, hvis dine målinger skal kunne stå for kritik.

Ofte stillede spørgsmål om termiske kameraer

Kan et termisk kamera se gennem vægge?

Nej. Det måler overfladen. At du kan se et rør i gulvet skyldes, at røret varmer gulvoverfladen op fra neden — ikke at kameraet ser ned i konstruktionen.

Kan man se gennem vinduer med et varmekamera?

Nej. Glas lukker den infrarøde stråling ude, og du måler ruden. Til gengæld spejler glas varme — det, du tror er en varm rude, kan være en spejling af dig selv.

Kan et termisk kamera finde fugt?

Indirekte. Fugtige overflader er ofte køligere, fordi fordampning køler, og fugtige materialer opfører sig anderledes end tørre. Et varmebillede kan pege dig i retning af et problem, men bekræftelsen kræver en fugtmåler og som regel en fagperson.

Hvad er forskellen på et termisk kamera og et infrarødt termometer?

Et infrarødt termometer måler ét punkt ad gangen. Et termisk kamera måler mange tusinde på én gang og viser dem som et billede — det er derfor, du kan se mønstre og finde det sted, du ellers aldrig ville have holdt termometeret hen imod.